Dette
notat skal opfattes som en kort introduktion til
IZAAK WALTON KLUBBEN
og skal forklare udenforstående, hvad klubben står for.
Klubbens
start.
Den
3. januar 1953 inviterede Valdemar P. Haugaard en række fremtrædende
lystfiskere til et møde med det formål at oprette en
”lystfiskersammenslutning” med stærkt begrænset medlemstal.
Mødet
fandt sted den 12. januar 1953 kl. 20 i Ingeniørforeningen, Vester
Farimagsgade, og det blev den stiftende generalforsamling for IZAAK WALTON
KLUBBEN, hvor 31 medlemmer tegnede klubben.
Klubbens
formål.
Klubben
er en lystfiskerforening, men ikke en lystfiskerforening i den gængse forstand,
det er snarere en forening, hvis medlemmer er
lystfiskere.
Af
klubbens formålsparagraf fremgår det, at klubben har til formål at samle
medlemmerne til selskabeligt samvær og ved møder, foredrag, film eller
lignende at drøfte og diskutere sportsfiskeriet og dets anliggender.
Der
foruden skal klubben fremme fælles interesser desangående.
Klubbens
brede formål betyder, at alle fiskeriets aspekter behandles, så ud over
fiskerberetninger og fiskemetoder behandles emner fra natur og naturbevaring til
fiskeri i historisk perspektiv og fiskegrej m.v.
Izaak
Walton.
Izaak
Walton (1593–1683) kaldes lystfiskeriets fader, og det skyldes, at han i 1653
udgav det første litterære værk om lystfiskeri, THE COMPLEAT ANGLER, en bog
der i over 350 år har betaget og inspireret lystfiskere verden over.
Bogen
handler ikke kun om lystfiskeri, men er et tidsstudie i datidens engelske
kultur, hans medmenneskers livsopfattelse og tænkemåde, samt naturen på og
omkring fiskepladserne.
Mange
lystfiskere har hørt om Izaak Walton, og alle lystfiskere, der holder af at læse
litteratur om deres interesse, har læst Izaak Walton´s bog THE COMPLEAT
ANGLER, udgivet på dansk i 1943 under titlen DEN FULDKOMNE FISKER.
